Om OS

Vilje og sammenhold
siden 1961

Velkommen til vores lille hjørne af Himmerland, hvor vi er omgivet af den smukke natur ved Halkær Bredning, blot 12 km sydvest for Nibe i Aalborg Kommune.

I mere end 60 år har passionerede medarbejdere og viljestærke forældre arbejdet tæt sammen om at skabe et trygt og inspirerende sted for børn at vokse, lære og trives.

Vi glæder os til at være en del af jeres børns rejse.

Skoleelever

2025

154
Børnehavebørn

2025

28
Vuggestuebørn

2025

8

Vores værdier

Fællesskab. Naturliv. Kreativitet. Frihed. Vores værdier er vores kompas, der guider os til at skabe et trygt og inspirerende miljø for børn fra vuggestue til 9. klasse.

Fællesskab er vores fundament

Vi tror på, at stærke relationer mellem børn, personale og forældre får det hele til at hænge sammen. Her kender vi alle hinanden, og vi værner om fællesskab. Det gør vi blandt andet med morgensang, leg og læring på tværs af årgange, venskabsvenner og arbejdsdage, hvor vi løfter i flok.

Natur er vores læringsrum

Vi tror på, at naturen skaber ro og bidrager til trivsel. Derfor bruger vi naturen aktivt i vores læring. Vi bygger huler, bruger snitteknive, dyrker køkkenhaven, går på opdagelse og bruger naturen som læringsmiljø.

Kreativitet er vores drivkraft

Vi tror på, at børn skal have plads til at tænke kreativt og løse problemer på innovative måder. Derfor giver vi børnenes fantasi frit løb i kreative værksteder, årlig dramauge og har fokus på at dyrke kreativiteten i hverdagen.

Frihed er vores udgangspunkt

Vi tror på, at børn skal have plads til at udforske deres interesser og tage del i beslutninger om egen læring. Derfor har vi små klasser, kortere skoledage og stort fokus på samarbejde og rummelighed.

Vores Børne- og Skoleunivers

Dokumentation

Her finder du vores politikker, rapporter og vedtægter samlet ét sted.

Skejdrups Venner

Skejdrups Venner er en forening, der er kommet til verden for at kunne støtte og tilbyde forskellige aktiviteter for Skørbæk-Ejdrup Friskole, Naturbørnehave og nu Naturvuggestuens brugere samt egnens borgere, for at styrke sammenholdet i lokalområdet.

Medlemskaber, aktiviteter og tilskud fra fonde er med til at sikre det økonomiske grundlag for den fortsatte udvikling af vores friskole og dagtilbud. Vi håber du har lyst til at melde dig ind i Skejdrups Venner

Læs mere

Støttekredsen

Tidligere elever, deres familier, tidligere ansatte og naboer kan støtte friskolen og modtager 3-4 nyhedsbreve i løbet af året. Det årlige kontingent på 150,- opkræves i forbindelse med generalforsamlingen, hvor man i kraft af medlemskabet har stemmeret. Man indmeldes Støttekredsen ved at rette henvendelse til friskolens kontor.

Skørbæk Ejdrup Samråd

Foreningens formål er at være et talerør til offentlige myndigheder, samt at varetage medlemmers fælles interesse i Skørbæk Borgerforening, Ejdrup Borgerforening, Ejdrup Sogns Foredragsforening samt Skørbæk-Ejdrup naturvuggestue, naturbørnehave og friskole.

Udlejning

Skørbæk-Ejdrup Naturvuggestue, Naturbørnehave og Friskole fungerer ud over børnehave og skoledrift som lokalt samlingspunkt for mange aktiviteter og arrangementer. Lokalerne udlejes til private fester og arrangementer, ligesom og borde, stole, og service kan lejes ud af huset. Kontakt kontoret for en aftale, og udskriv/udfyld nedenstående dokumenter.

Vil du vide mere?

Kontakt os for mere information eller en personlig rundvisning