Ferie
Naturbørnehaven holder lukket i ugerne 29. og 30. Derudover er naturbørrnehaven lukket i julen, St. bededag og dagen efter Kr. Himmelfartsdag og Grundlovsdag.Det er vores erfaring, at der i skolernes ferier er mange børnehavebørn, der også holder ferie. For at bruge personaleressourcerne bedst muligt, undersøger vi behovet for pasning når skolerne holder ferie.
I skolernes ferier har vi om muligt pasningssamarbejde med friskolens SFO.
Aflevering og afhentning
Hvad skal børnene medbringe?
- En god, sund og nærende madpakke.
- Tøj der passer til årstiden, så du kan holde varmen i mange timer udenfor.
- Skiftetøj fra yderst til inderst, gerne flere sæt.
- Fodtøj der passer til vejret.
- 2 sæt overtøj (afpasset til vejrforholdene).
- Sovepose og underlag.
- En kasse med navn og et billede af dig til dit skiftetøj.
Tøj i en naturbørnehave
I naturbørnehaven vil børnene selvsagt være meget ude, så det er vigtigt at børnene er rigtigt klædt på.
Derfor er det vigtigt, at børnene har tøj med til enhver vejrsituation. Regntøj til regnvejr evt. med et sæt fleecetøj eller termotøj indenunder og gummistøvler. Flyverdragt, handsker, huer og varme støvler om vinteren, og en jakke eller en trøje og tennissko el.lign. til om sommeren.
Da børnene er meget aktive, er det også vigtigt at tænke over, hvor praktisk tøjet er, hvor stor bevægelsesfrihed har børnene, og hvor stor frihed har de til at grise sig til. Børnehaven anbefaler gammelt tøj, som kan tåle at blive griset til af mudder eller maling.
Da vi har mange børn og derfor meget tøj, vil det være en stor fordel for de ansatte og for jer selv, hvis tøj og fodtøj er tydeligt mærket med barnets navn.
Sygdom
Ved sygdom, eller hvis børnene har et eller andet, der kan smitte, såsom øjenbetændelse, børnesår, ringorm eller lus, kan vi ikke modtage børnene, før de er under behandling, og de ikke længere smitter.
Se hjemmesiden www.sundhed.dk for at få yderligere informationer om smitsomme sygdomme.