Her accepteres mobning ikke!

 

Formål:
Alle omkring friskolen - elever, skolens personale og forældre ved, at mobning ikke tolereres og skal bekæmpes. Alle på friskolen bidrager til en fælles kultur, hvor vi ikke accepterer mobning. Det er et mål, at alle børn og voksne med tilknytning til Skørbæk Ejdrup Friskole og naturbørnehave er en del af et stort fællesskab. Et stort fællesskab er ingen hindring for de små fællesskaber, der naturligt opstår, og som der målrettet arbejdes for i den enkelte gruppe/klasse.

Definition af trivsel

Alle elever oplever sig anerkendt og bekræftet i relationer med både friskolens personale og øvrige elever. Anerkendelse/bekræftelse er det fundament, hvorpå identitet og selvværd bygges. Den enkelte elev har brug for at føle sig anerkendt som en værdifuld person. Derved kan det blive nemmere at anerkende andre og lytte til dem.

 

  • at glæder og problemer tages alvorligt
  • at elever behandles forskelligt men ligeværdigt
  • at elever får positiv opmærksomhed og respons på deres handlinger
  • at elever føler nærhed med voksne og børn omkring dem
  • at elever lærer tillid til hinanden og respekt for forskellighed gennem dialog og samarbejde
  • at alle elever føler sig set og hørt
  • tilliden til den enkelte klasse skabes gennem klassesamtaler og sociale aktiviteter
  • tilliden til den samlede elevflok sker gennem morgensang, fællestimer og øvrige fælles oplevelser

 

Definition af mobning

Mobning er, når en person gentagne gange i et længere tidsrum bliver udsat for negative handlinger fra en enkelt eller flere personer.

Med "negative handlinger" forstås en ondsindet handling, der påfører offeret ubehag og skade.

         

  •   Mobning er bevidst systematisk udelukkelse af en person fra gruppens fællesskab.
  •   Mobning kan have mange former: fysisk, psykisk, verbalt eller negligering.
  •   Budskabet er altid: "Vi vil ikke have dig med!".        
  •   Mobning er, når drillerier bliver sårende, hånende og vedvarende.
  •   At se til, er også mobning.

 

Det bør understreges, at man ikke kalder det mobning, når to fysisk eller psykisk omtrent lige stærke personer er i konflikt, skændes eller slås. For at man kan tale om mobning, må der være en vis ubalance i styrkeforholdet: Den, der bliver udsat for de negative handlinger, har normalt ikke så let ved at forsvare sig og er ofte lidt hjælpeløs over for den eller dem, der plager ham eller hende.

 

Signaler på mobning:

Den mobbede vil være tilbøjelig til at:

  • Blive passiv, trække sig ud af fællesskabet.
  • Gå for sig selv og være alene i frikvartererne.
  • Søge megen voksenkontakt.
  • Gå tilbage i udviklingstrin.
  • Udvise ringe selvtillid.
  • Komme let ud af balance, blive opfarende eller indelukket.
  • Komme for sent.
  • Udeblive fra undervisningen.
  • Miste eller få ødelagt ting, tøj eller lignende.
  • Klare sig dårligere fagligt.
  • Være bange for at gå i skole.

Voksne omkring børnene skal være opmærksomme på ovenstående advarselssignaler, men ingen af signalerne peger i sig selv på mobning, de kan være forårsaget af andre ting. Pludselige eller store forandringer i adfærden er vigtige tegn.  

 

Handleplanen er delt op i to

  1. Forebyggelse af mobning

  2. Hvad gør børn og voksne når der finder mobning sted?

 

1. Forebyggelse af mobning

  • Friskolens ansatte er rollemodeller. Vi taler med og ikke til eleverne.
  • Vi taler pænt med og om hinanden (personale/elever/forældre).
  • Forældrene er rollemodeller, som guider deres børn omkring adfærd.
  • På friskolen arbejder vi målrettet med at øge elevernes fokus på adfærd.

         

På alle klassetrin arbejdes der løbende med kommunikation og social kompetence.

Hele friskolen udarbejder regler for, hvordan man opfører sig over for hinanden. Udgangspunktet er en samtale med eleverne om, hvordan de gerne vil have andre er over for dem og dermed også, hvordan de selv vil være over for andre.

Der arbejdes i alle grupper med adfærd, sprog og trivsel.

 

Indskolingen

I indskolingen arbejdes der med den sociale adfærd samt konflikthåndtering og regulering af adfærd.

  • I SFO følges op på konflikter, og der snakkes om gruppernes trivsel. 

 

Mellemtrinnet

På mellemtrinnet er fokus på individualitet i fællesskabet - "Det handler ikke kun om dig, det handler om os."

 

 Udskolingen 

I udskolingen arbejdes med de adfærd på de sociale medier 

For alle klasser gælder at:

  • Lærerstaben følges op konflikter, og der snakkes om klassens generelle trivsel.
  • Klassens trivsel er fast punkt på forældremøderne i efteråret.
  • Alle voksne på friskolen viser deres holdning til mobning og medvirker til at skabe en Vi-følelse, hvor alle har lige værd.
  • Forældrene indgår i et gensidigt samarbejde om den enkelte elev i en forståelse af det fælles ansvar for barnets trivsel - et netværk, hvor vi løfter i flok.
  • Skolebestyrelsen holder sig underrettet om den generelle trivsel på skolen.
  • Undervisningsmiljøvurdering udarbejdes hvert 3. skoleår.

 

Elev-handleplan over for mobning

  • Sig tydeligt/alvorligt STOP, hvis du bliver drillet og ikke selv synes, det er sjovt.
  • Prøv at undgå klikedannelser i frikvartererne, dvs. "lad være med at holde nogen udenfor".
  • Hvis du bliver mobbet/drillet, skal du fortælle det til dine forældre eller en anden voksen, du er tryg ved. Du kan også betro dig til en ven, som kan hjælpe dig med at sige det.
  • Hvis du ser én på din egen alder eller yngre blive mobbet, skal du hjælpe ved f. eks:
  •  at stoppe mobningen/drilleriet
  •  at sige det til en voksen, evt. klasselæreren eller en pædagog i SFO'en.

 

Forebyggende

 

Eksempel på handleplan:

1. Hvis du oplever mobning i et frikvarter, skal du finde en gårdvagt eller lærer at sige det til.

2. Du skal ikke se til, men sige stop og finde en lærer.

3. Hvis du ser én, der er ked af det eller går alene, skal du spørge ind til, om personen er OK.

5. Hvis en ven betror dig noget alvorligt - for eksempel omkring mobning - skal du sige det til en lærer.

6. Eksempler på hvad forældre kan gøre

  • Tal ikke dårligt om dine børns klassekammerater, deres forældre eller lærere.
  • Støt dit barn i at dyrke mange bekendtskaber på kryds og på tværs i klassen.
  • Giv klassekammeraters invitationer til fællesarrangementer høj prioritet.
  • Prioriter samvær med andre forældre i klassen bl.a. klassearrangementer og forældremøder. Det smitter af på børnene.
  • Brug klasselæreren og eller pædagogerne i antimobbearbejdet.

 

Klassens digitale liv

 Tal med børnene om retningslinjer som disse:

  • Fortæl aldrig fulde navn, mobilnummer og adresse til nogen du kender fra internettet.
  • Vær forsigtig hvis du skal møde én i virkeligheden, som du har mødt via internettet.
  • Fortæl det til en voksen eller en god ven/veninde, hvis du oplever noget ubehageligt.
  • Tænk dig om inden du tænder et webcam.
  • Luk internettet ned, hvis dine grænser overskrides.
  • Husk at modtageren kan sende film og billeder videre til hvem som helst.
  • Det handler meget om at turde/kunne sige fra. Og om at være forsigtig i sin færden på internettet – dog uden at det skal blive tabu, forbudt eller farligt, at tale med sine venner.

 

Til de voksne - Find den rette balance:

Tænk over om computeren skal stå i stuen, hvor I forældre / pædagoger / lærere kan sikre, at der ikke foregår mobning eller krænkelser. Eller om den skal stå på børnenes værelse / computerrum, så børnene / de unge kan få lov at skrive i fred med venner og veninder = det er en svær balancen.

 

Jo mere tillid man har til, at børnene tør sige det til en voksen, hvis det kommer ud for ubehagelige oplevelser jo mere frihed kan man give dem på internettet.

 

2. Hvad gør børn og voksne når der finder mobning sted?

 

Voksen-handleplan over for mobning

 Hvis mobning konstateres

 Personale

  • Hurtig indgriben fra de voksne.
  • Vigtige samarbejdspartnere (forældre/lærere) involveres.
  • Eleverne skal trygt kunne henvende sig til friskolens voksne.
  • Årsagen til mobning afdækkes hurtigst muligt.
  • Personlig opfølgning over for mobberen med besked om, at vi fremover er meget opmærksomme på mobberens adfærd og at mobberiet skal stoppe.
  • Personlig opfølgning overfor den/de mobbede med samtaler, for at afklare årsagen til mobningen og give gode råd om/værktøjer til, hvordan situationer kan undgås fremover.
  • Personlig opfølgning overfor mobberen, og fokus på mobberens trivsel, så uhensigtsmæssig adfærd ændres.
  • Personlig opfølgning omkring evt. medløbere/passive mobbere og en understregning af, at de ved deres passivitet har et medansvar for, hvis der er kammerater, der ikke har det godt i       klassen/SFO'en. Hjælp til at påtage sig ansvaret for, at det ikke sker igen.
  • De aktuelle episoder tages op og drøftes på lærermøderne.
  • Involvering af andre lærere og pædagoger, så de er med til at observere/evaluere, om mobningen er ophørt.
  • Ved evt. gentagelser involveres ledelsen/bestyrelsen i håndteringen af sagen.

 

Forældre

  • Forældre informerer skolen ved mistanke om barnets evt. mistrivsel i forbindelse med skolegangen.
  • Forældre samarbejder med forældre. 
  • Evt. etablering af legegrupper.

 

Hvordan gør vi antimobbestrategien kendt af alle?

 

  • Kommunikeres ud til alle parter via forældremøder.
  • Ligger på hjemmesiden www.skejdrup.dk.dk

 

Evaluering

Antimobbestrategien evalueres af lærere, elever, forældre og på bestyrelsesmøder.

Der udarbejdes undervisningsmiljø vurdering hver 3. år. Her vil der også blive spurgt ind til elevernes trivsel på friskolen.

For at dette kan lykkes accepterer vi på Skørbæk-Ejdrup Friskole og naturbørnehave ikke mobning. 

Hvad gør vi for at modvirke mobning

  • Skoleåret starter med en klasselærerdag, hvor klassens trivsel for det kommende skoleår er i fokus.
  • Skolen har undervisningsmateriale til forebyggelse af mobning, der kan arbejdes med på alle klassetrin.
  • Emnet mobning kan være et punkt på forældremøder for alle klassetrin. Formålet er at informere nye forældre om skolens mobbepolitik og forældrenes medansvar omkring bekæmpelse af evt. mobning.
  • Alle klasser aftaler og udarbejder samværsregler i samråd med deres lærere.

Hvis mobning forekommer alligevel:

For at kunne afhjælpe problemet, skal skolen kende til problemet!

  • Den (lærer, pædagog, gårdvagt, forældre, andre elever), der får kendskab til den dårlige trivsel/mobning, kontakter klasselæreren.
  • Klasselæreren orienterer klassens lærere, som derefter aftaler, hvordan problemet skal gribes an. De berørte forældre og ledelsen orienteres, og der afholdes samtale med de involverede elever.
  • Er eleven også tilmeldt SFO, inddrages fritidsordningen.
  • Klassens lærere følger udviklingen til problemet er løst og holder ledelse og forældre orienteret.

Hvis mobningen fortsætter og virker uløselig:

  • Forældre til de berørte elever indkaldes til nyt møde med klasselæreren og ledelsen for sammen at finde løsninger på problemerne.
  • Ledelsen overtager styringen af indsatsen mod mobningen. Eventuelle sanktioner og beslutninger tages efter samråd med de berørte forældre og de eventuelle relevante myndigheder om det fortsatte samarbejde.